Dekorerede ingefærkager

Dekorerede ingefærkager

Meny Kalundborg Admin24 Nov 2020

Smelt smør sammen med brun farin og sirup og lad det køle lidt ned. I en skål blandes hvedemel med bagepulver og ingefær. Hæld den smeltede smør-sukkermasse over i skålen med mel og saml dejen.

Rul dejen ud til 5 mm tykkelse på et let meldrysset bord og tryk julede forme ud – fx juletræer og iskrystaller. Læg kagerne over på bageplader med bagepapir og bag kagerne i ca. 10 min. ved 170°C. Lad kagerne køle af.

Hvis du vil hænge kagerne op, kan du prikke et hul i toppen af dem med et træspyd eller en strikkepind, når de lige er taget ud af ovnen. Rør en tyk glasur af flormelis og æggehvide. Kom den i en lille sprøjtepose og dekorér kagerne. Drys evt. med krymmel til sidst og lad glasuren størkne.

 

Energi pr. 100 g : 1734KJ/414Kcal.

Næringsindhold pr. 100 g:
Protein: 4,8 g.
Kulhydrat: 64,6 g.
Fedt: 14,6 g.